Aeronauten & Moses på sletten

Shuang Xuetaos to novellaer kredser om tilværelsen som den udspiller sig i nogle af de mere barske kvarterer i den post-industrielle storby, hvis ugæstfri landskab gør alle aspekter af livet til en kamp. Scenen er det nord-østlige Kinas rustbælte, der tidligere var kendetegnet ved tung industri, men som i mange henseender blev efterladt på perronen, da skiftet til markedsøkonomi kom buldrende.
Xuetaos stil er cool, og der er en grund til at koryfæer som Yu Hua, Mo Yan, Su Tong og Yan Lianke står i kø for at rose hans skrivetalent. Han balancerer en hård socialrealisme og dystre fremtidsudsigter med en vindende og vidende humor; han belyser ikke kun den skjulte smerte hos sine mangfoldige karakterer, men også den kreativitet, til tider grænsende til kreativ galskab, og den værdighed de formår at opretholde; og så har han et skarp blik for det absurde.

"Halvvejs oppe ad stien drejede Li Mingqi hovedet tilbage mod Gao Likuan. – Mester, sagde han, jeg blev aldrig færdig med det jeg var i gang med at sige, jeg har en drøm.
– Hvad går den ud på? spurgte Gao Likuan og så op mod ham.
– Faldskærme er kun begyndelsen – jeg har tænkt mig at bygge et flyveapparat.
– Hvad for noget?
– Et flyveapparat man kan bære på kroppen ligesom tøj, og som kan løfte en person helt op til hus­tagene, hvis nu for eksempel De vil på besøg hjemme hos os, tager De bare apparatet på, flyver hen over gaden og lander i vores gård. Så kan De træde lige ind til en drink."

Shuang Xuetao (1983) tilhører post 80’er-generationen. Han skriver både romaner og noveller, hvoraf en enkelt er blevet filmatiseret, og han har vundet en række priser, bl.a. Taipei Literature Award som den første kineser fra hovedlandet nogensinde. Han er ikke tidligere oversat til dansk.

Shuang Xuetao is the most distinctive young Chinese writer. With lyrical language and uncanny narration, he expresses the intense love that literature has for humanity – especially its lowest order. To read his writing is to have your heart pierced, as well as to experience the power of art, which can be a beam of light slicing through the darkness. – Yan Lianke