0 Menu

Dambudzo Marechera - Sultens hus

150,00kr

Den gamle mand døde under hjulene på det tyvende århundredes godstog. Der var intet andet end pletter, blodpletter og kødstumper tilbage, da dets fulde længde havde fortæret ham. Og det samme er ved at ske med min generation. Nej, jeg hader ikke at være sort. Jeg er bare træt af at sige at det er smukt. Nej, jeg hader ikke mig selv. Jeg er bare træt af at folk støder deres knoer ind i min kæbe.

Sultens hus er en af de stærkeste og mest brutale beskrivelser af ghettoliv og håbløshed i Zimbabwe (Rhodesia) i årene op til selvstændigheden. Allerede mens selvstændighedskampen antog momentum, udtrykte Marechera skepsis overfor det nationalistiske projekt og den etniske polarisering der bl.a. førte til guerillaernes overgreb mod civile. Værket kan ikke opsummeres mere præcis end Doris Lessings gjorde det: Like overhearing a scream

Dambudzo Marechera (1952-1987) var en enfant terrible i sin tid, i Zimbabwe, i sit eksil i England og i sin skrift. Han var poet, forfatter og dramatiker, men nåede kun at udgive tre bøger, inden han døde af AIDS som 35-årig. På trods af dette er det uden sammenligning ham og hans værker, der har været den store inspiration for Zimbabwes yngre generation af poeter og forfattere. Sultens hus blev udgivet som en del af novellesamlingen med samme titel (The House of Hunger) i 1978. Den vandt den prestigefyldte Guardian Fiction Prize i 1979.

Dambudzo Marechera Archive:
www.rs.cms.hu-berlin.de/marecheraarchive/