0 Menu

For mig ligner det et hul i muren

by Marina Louise Botes

200,00 kr

For mig ligner det et hul i muren af Marina Louise Botes

"Der er en rød cykel på en krog i loftet i laden. En kødsav og en papkasse med træklodser står oven på dybfryseren foran reolen hvor søm og skruer ligger i margarinebøtter. Jeg hopper op på ladet af min fars turkis pickup og sætter mig mellem hundetæpper og dunke med vand og benzin. Når han har vasket ansigt og hænder, hol­der jeg fast i tremmerne, og min bror cykler bag os. Jeg holder øje med det røde i støvskyen mens vi kører ned i dalen hvor dødens skygge bor. Og damen der ikke vil fotograferes. "

For mig ligner det et hul i muren er en punktroman der handler om opvækst, religiøsitet, at bevæge sig i og imellem forskellige rum, og ikke mindst om det at tilegne sig et nyt sprog og miste sit gamle et sted i processen. Jeg’et bevæger sig i erindringsglimt mellem en fortid og en nutid, mellem det golde Karoo og storbyen og mellem to liv og to kontinenter.

Udkommer 21. september
Pris 200 kroner