Kærlighed i et nyt årtusind

Kærlighed i et nyt årtusind
Can Xue
[oversat af Sidse Laugesen]

Spontanpoetisk vildskrift!

Kærlighed i et nyt årtusind er en roman, der cirkler mellem det ydre og indre, det fysiske og det psykiske. Mellem det at kunne styre og definere sit liv og at slippe kontrollen for at kunne leve – mellem at leve prosaisk og poetisk. Det er en roman, hvor poesien åbner laguner i sproget.
Til tonerne af Kameliadamens sang kaster en række kvinder og mænd sig ud i livet for at finde og redefinere kærligheden og friheden. De tager sig en elsker eller gør karriere som sexarbejdere eller træffer helt andre valg i deres søgende vandring gennem livet som det spænder sig ud mellem frihed og fastlåsthed. Can Xue skriver på en gang legende og letbenet og dybt alvorligt, når hun giver sit bud på kærlighed og liv som det også kunne forme sig – organisk og bevægeligt – i dette stadig nye årtusind.

FRA OVERSÆTTERENS Facebook-NOTER: Well, jeg bokser noget med at fortælle hvad den roman handler om som jeg oversætter, Can Xues Kærlighed i et nyt årtusind. Men det er jo ret urimeligt at tie stille om en bog der rører én, bare fordi den er svær at tale om. Jeg mener, jeg kan jo allerbedst lide bøger der rører én og er svære at tale om. Kærlighed i et nyt årtusind er en roman om at genforstå kærlighed, genforstå det at stå i forbindelse med hinanden, med verden, planter, jord. Det er en stadig ustadighed, og en kåd ustadighed. Can Xues univers er... det bevæger sig under grunden på en, forskyder sig. Hvert kapitel skyder ud, cirkler, om de samme karakterer men fra andre sider, fra det fysiske, botaniske, dyriske, psykiske, mentale. Ringe der griber ind i hinanden ...
Nå, men så faldt jeg over det her fine forord – udspind, udfald, glip – af Scholastique Mokasonga der beskriver Can Xues litterære praksis og blev helt varm om hjertet. Måske er det sådan man skal tænke, sådan man skal rationalisere. Et sted fra kroppen i fuld bevidsthed om at der ikke er nogen lige linje, men ringe og lag og. Måske er det dén bevægelse ud og ind gennem kroppe og verdener, de her mere løbende opløsninger, som jeg har læst så mange steder på det seneste – i Jonas Eikas Under Solen, i Hiromi Kawakamis At træde på en slange, i Yoko Tawadas Brudgommen var en hund – måske er det den organiske logik (oh logik!) som er det egentlig egentlige. Men ... det bliver jo også så alvorligt.

FRA FORORD til den ENGELSKE UDGAVE: En del af vanskeligheden ved at læse Kærlighed i et nyt årtusind var, at jeg ikke kunne stoppe med at tweete passager [...] Det er uimodståeligt, den måde man træder ind i denne komiske, skiftende ikke-tid [...] Bogen er en vase, den er en form.

”Betragter De hele den vide verden som Deres hjem, Fjerde Onkel?”
”Hele den vide verden, det er nok så meget sagt. Jeg holder mig altid i nærheden.”

Can Xue beskrives oftest som avantgarde-forfatter og med sin eksperimenterende og surrealistiske stil skiller hun sig ud fra den mere traditionelle kinesiske socialrealisme.
Hendes forfatterskab har fået international opmærksomhed de seneste år, hvor bl.a. Kærlighed i et nyt årtusind, og hendes seneste roman I live in the slums har været longlistet til The International Booker Prize, ligesom hun også bliver nævnt i hovedfeltet af seriøse kandidater til Nobelprisen. På dansk foreligger Aldrende skyer i drift, oversat af Sidse Laugesen & Rakel Haslund-Gjerrild og udgivet i Korridors novellaserie.