0 Menu

Kate Tempest - De sten der byggede husene

150,00kr / On Sale

Den går i knoglerne på dig. Du ved det ikke, før du kører gennem den, ser ud på det, du altid har kendt, og lader det bag dig. De kører forbi de veje, de butikker og de gadehjørner, hvor de skabte sig selv. Alle genfærdene er derude, stirrer efter dem. Dårlig hud og indsunkne øjne griner forrykt fra deres fortid.
Den sidder i deres knogler. Brød og sprut og beton. Dens skønhed. Alle de små øjeblikke gløder. Forkyndere, forældre, fa¬briksarbejdere. Romantikere med tomme blikke på vej mod ingen¬ting. Gadelygter og trafik og folk at begrave og børn at få. Et job. Bare et job.

Med romanen De sten der byggede husene har den britiske rapper og digter Kate Tempest skabt et ømt, rasende og hæsblæsende portræt af en gruppe unge mennesker og den bydel hun elsker – South-East London. Det gøres med en utrolig omsorg for bydelen såvel som de skæbner, der udgør dens bankende hjerte. Skæbner, som lader til at være fundamentalt sammenflettede med South East London, forbundet med selve dens rækværker, gadernes asfalt og husenes sten. Det er en kritisk roman om gentrificering og social uretfærdighed, men også et ungt, rørende generationsportræt om venskab, kærlighed, stoffer, sex og drømme.

Kate Tempest (1985) er rapper, dramatiker og forfatter. Hun lever og arbejder i London. Hun har foruden De sten der byggede husene udgivet tre albums, to digtsamlinger og skrevet tre teaterstykker. Hendes album Everybody down blev nomineret til Mercury Music Prize i 2014 og hun modtog Ted Hughes prisen for New Work in Poetry for langdigtet Brand New Ancients i 2012. De sten der byggede husene er hendes første roman.