Lise Harlev - Jeg er aldrig ligeglad

Bogens prosastykker er højst selvbiografiske. De er korte observationer, erindringer og refleksioner over det, som jeg’et i teksterne oplever i verden, men også undrer sig over ved sin egen person. Lige så vel som teksterne peger på verden omkring forfatteren, er de også én stor undersøgelse af hvad et jeg er og kan være. Teksterne beskriver personlige erfaringer med parforhold, familie, venskab, seksualitet, alder, etc. men blikket der betragtes med er altid løsrevet og distanceret. Frem for at se sin egen personlighed som unik, ser personen i teksterne den snarere som en tilfældig størrelse, der ændrer sig fra situation til situation og nemt kunne have været anderledes.

Prosastykkerne er kondenserede og uden konklusion eller afrunding. Hver tekst er udstyret med en slags stikord i bunden af siden - “Socialt samvær”, “Erindring”, “Seksualitet”, “Arkitektur”, “Sprog”, etc. - som løst angiver de temaer, der optræder i teksten, og som man kender fra fx fagbøger eller artikler på internettet. For det meste er stikordene for overordnede til at beskrive prosastykkernes indhold, og der opstår derved en kløft mellem det indhold, som stikordene lægger op til, og det som teksterne egentlig siger. Denne betydningskløft er vigtig for bogen, som i det hele tager søger at beskrive hvad et jeg er, så åbent og ukonkluderende som muligt.

Lise Harlev (1973) er billedkunstner og bosat i Berlin. Hun er uddannet på Kunstakademiet i København og har i mange år arbejdet med tekst og billede i sin kunst. Jeg er aldrig ligeglad er hendes skønlitterære debut.

Læs anmeldelser i/på

Information
www.litteratursiden.com