0 Menu

Perlebryggeriet

by Jenny Hval

170,00kr

I løbet af de næste dage slæbte jeg flere og flere ting med ind i lejligheden: biblioteksbøger og penne, tøj og puder, teposer og dåser med bønner. Samtidig blæste det op i Aybourne, og vinden slæbte sand og tangklaser med sig ind i centrum, flyttede bænkene hen ad strandpromenaden og bøjede græs og efterårsblomster i universitetets botaniske have, så de lagde sig som en glat pels.

Norske Jo tager til ”Aybourne” for at studere biologi. Hun flytter ind hos Carrel som bor alene i et nedlagte bryggeri i udkanten af byen. Bryggeriet viser sig at leve sit eget liv, præget af forrådnelse og gæring og langsomt begynder de to unge kvinders liv at smelte sammen - med hinanden og med bryggeriet.

Fra anmeldelse af den engelske oversættelse:
“In Paradise Rot, Jenny Hval creates a parallel world that’s familiar but subtly skewed. As intriguing and impressive a novelist as she is a musician, Hval is a master of quiet horror and wonder.”
– Chris Kraus, forfatter til I Love Dick

Jenny Hval (1980) er en norsk musiker, sangskriver og forfatter det oftest arbejder i feltet mellem musikken, litteraturen og det performative. Hun debuterede som forfatter med Perlebryggeriet i 2009 og har siden udgivet to andre skønlitterære værker - senest romanen Å hate Gud i 2018. Perlebryggeriet er hendes første udgivelse på dansk. Den blev sidste år oversat til svensk og engelsk.