0 Menu

Så blødt som vand & Guldalder

by Wang Xiaobo

200,00kr

Så blødt som vand & Guldalder
Wang Xiaobo

Oversat af Sidse Laugesen

"Der var A-Lan, en kvinde i lang, sort kjole. Sort var også en farve, A-Lan holdt af. Og da den unge betjent trådte ind på kontoret, rejste A-Lan sig op og kastede et smægtende blik rundt i lokalet, før han bevægede sig fremad som en forførende smuk overklassekvinde. Han trådte hen foran Shi, bøjede sig let frem, løftede op i kjolen og knælede ned. Han lynede den unge betjents bukser op og lod tungen glide over læberne …"

Novellaen Så blødt som vand er en af de første nutidige, skønlitterære tekster i Kina, der eksplicit omhandler homoseksualitet. Det er et SM-orienteret kærlighedsdrama, hvor en ung intellektuel forfatter forelsker sig i - og langsomt forfører - en smuk politimand.

Guldalder (der ofte nævnes som et at Wang Xiaobos hovedværker) er derimod, i hvert fald på overfladen, en mere klassisk historie. Den handler om en ung storbystuderende der under kulturrevolutionen bliver sendt på genopdragelses-/arbejdslejr på landet. Her forelsker han sig i en ung smuk læge, som han opfordrer til at leve op til sit ry som ‘en slidt sko’.

Selvom de sociale og seksuelle roller hos Wang Xiaobos karakterer flettes sammen så fremstår seksualiteten ikke som en protest men snarere som en absurd metafor for statens magt og den frivillighed, indimellem ligefrem entusiasme, hvormed individerne indgår i dette spil. De to novellaer er fulde af sort humor/tør humor/deadpan humor og gennem et subtilt skiftende kaleidoskop lader Wang os opleve forskellige scener fra den komplekst koreograferede dans som individet må indgå i med staten i det 20. århundredes Kina. Dansen og koreografien ser ikke umiddelbart ud til at have ændret sig nævneværdigt siden han skrev disse værker i 1990’erne.

Wang Xiaobo (1952-1997) betragtes som en det 20. århundredes centrale kinesiske forfattere. Han er særligt kendt for sine ærlige, til tider groteske, skildringer af sexualitet og en udpræget evne til at afdække og pege på menneskelig absurditet, undertrykkelse og ufrihed - ofte gennem et dybt humoristisk og aparte blik på virkeligheden. Flere af hans værker har opnået kultstatus - ikke mindst blandt studerende i storbyerne, hvor de til stadighed læses i stor stil.
Han er ikke tidligere udkommet på dansk.

Så blødt som vand & Guldalder
Pris 200 kroner
Udkommer d. 01. September 2020

Udgivelsen er støttet af S.C. Van Fonden og Statens Kunstfond