0 Menu

Star

by Yukio Mishima

175,00kr

Star blev skrevet umiddelbart efter at Mishima havde haft sin første rolle i en større spillefilm. Den handler om en ung skuespiller, der er desillusioneret over såvel sin berømmelse som filmindustrien og konstant ængstelig over sin karriere og sit offentlige image.
Star er skrevet i 1960, og hører til blandt de mindre kendte af Mishimas værker, men med sit fokus på stjernedyrkelse, på berømmelsens bagsider, på image, på kroppen – dens fremtoning, dens forfald – fremstår den påfaldende nutidig, og skriver sig ind i problematikker og tendenser der i den grad er fremherskende i tiden.

Yukio Mishima [1925-70] betragtes som en af det 20. århundredes vigtigste japanske forfattere. Han var poet, dramatiker, skuespiller, model og forfatter til en lang række værker der for længst har opnået klassiker-status, men har var også en absolut kontroversiel personlighed der endte sine dage med at begå seppuku efter et mislykket kupforsøg. Med David Mark Larsson, der også stod for oversættelsen af Fædrelandskærlighed for et par år siden, har Mishima endelig fundet sin danske stemme.