0 Menu

Trinity, Trinity, Trinity

by Erika Kobayashi

200,00 kr / Coming Soon

Trinity, Trinity Trinity
af Erika Kobayashi
oversat af Mette Holm

Efter ulykken på atomkraftværket blev vi alle udsat for et væld af billeder og videoer.
Folk i beskyttelsesdragter. Ruiner overvokset med ukrudt. Husdyr, der døde af sult, forladte haver, der blev overtaget af skoven, og forvildede strudse og vildsvin.
Jeg så dem selvfølgelig også.
Jeg så dem og fik ondt i hjertet.
Det, vi så, var virkeligt.
Det var også virkeligt, at vi så det.
Men jeg bemærkede også noget andet.
Jeg bemærkede, at man ikke kan se strålerne.

Gamle i en demenslignende tilstand der stikker af fra deres hjem, suger næring af neongrøn radium, samler radioaktive sorte sten, danner et netværk af soloagenter, og strømmer mod De Olympiske Leges åbningsceremoni …

Trinity, Trinity, Trinity er spekulativ fiktion. Den følger tre generationer af kvinder i deres forsøg på at navigere i, og komme til en forståelse af, fortidens, nutidens og fremtidens konsekvenser af atomkraft, og ikke mindst den allestedsnærværende, usynlige og uhåndgribelige stråling, der løber som et fællesnarrativ gennem den moderne japanske historie. Den udspiller sig over et enkelt døgn – dagen for åbningen af De Olympiske Lege 2020 i Tokyo (2021), men det er atomulykken i Fukushima (2011) der er dens egentlige afsæt.

Erika Kobayashi er forfatter og kunstner bosat i Tokyo. Kobayashi skaber værker, der er inspirerede af det, der ikke umiddelbart er synligt for det blotte øje: tid og historie, familie og erindring, og de spor, der ofte efterlades på vilkårlige steder. Hendes roman Breakfast with Madame Curie fra 2014 blev shortlistet til både Mishima- og Akutagawaprisen. Trinity, Trinity, Trinity er hendes første bog på dansk. Den vandt 7th Tekken Heterotopia Literary Prize i 2020 og The 2022-2023 Japan-U.S. Friendship Commission Prizes (JUSFC).
Hun har udstillet i New York, Berlin, Duisburg samt forskellige steder i Japan.

Trinity, Trinity, Trinity
Pris 200 kroner
Udkommer d. 16.06